Pressen skrev om: Der er mere mellem
himmel og jord
Berlingske
Tidende den 23.8.2011 |
Navne: 60 år
den 24.august 2011. Rolf
Slot-Henriksen er født i Hamborg og blev dansk statsborger 1975 og
samme år sognepræst i Sønderjylland fra 75-77. Fra 1977-2011 har
han været sognepræst i Bredballe og er nu bosiddende Amstrup,
Odder. Omfattende foredragsvirksomhed. Modtager af
jubilæumsprisen. Som eneste danske nærdødsforsker har han udgivet
3 bøger om folks oplevelser, mens de var klinisk døde. 10 bøger om
islam, herunder den første danske korankommentar. Flere bøger om
dansk kultur, herunder "Børnenes Kulturbog", en unik samling dansk
børnekultur til daglig brug: danske børnelege, fabler, eventyr,
aftenbøn, advent-, jule- og påsketraditioner, børnerim, ordsprog
og vers som ikke må glemmes i vor tids computergalskab. Bogen er
en yndet dåbs- og fødselsdagsgave. Udgiver i november 2011 pga.
den danske "humorkrise" bogen "Danmarks humor i lyst og nød", som
indkredser dansk humors særpræg lige fra vikingetiden over H.C.
Andersen, Dirch Passer, Storm P. og Shu-bi-dua til Muhammedkrisen.
Som såkaldt nydansker, der er opvokset i andre humortraditioner,
fremsætter han tesen, at danskere har en meget rig humortradition,
der af forskellige årsager adskiller sig fra andre lande og
understreger, at hverken folket eller kirken må erstatte humor og
alvor med "sødsuppe". Siden 1999 formand for foreningen Dansk
Kultur, der har til opgave at værne om grundloven, demokratiet og
dansk kultur, som dette efterår indstifter "Danmarks Humorpris" på
kr. 10.000 for bedste vittighedstegning og kr. 1000 for bedste
hjemmebryggede vits uden tegning. "Dansk Kultur" uddeler også
"Dansk Kulturpris". |
|
|